Grøn Kommune

Energibyen Frederikshavn skal være attraktiv at bosætte sig i ved at eksistere i balance med det omgivende miljø. Derfor skal Energibyens energiforsyning i 2015 ikke længere stamme fra fossile energikilder skabt gennem årtusinder men fra vedvarende energikilder.
Temagruppen ’Grøn Kommune’ står for at integrere vedvarende energi i byens udvikling og arbejder dels for at sikre Energibyens brede forankring gennem involvering af borgerne og dels for at integrere Energibyens visioner i planer og politikker.
Mål:
- at Energibyen bliver en naturlig del af byrådets arbejde og de politiske prioriteringer.
- At Energibyen bliver synlig og opnår accept og engagement blandt borgere, virksomheder m.fl.
Energi- og miljøplanlægning
Frederikshavn Kommune deltager i pilotprojektet ’Plan 09’ sammen med Albertlund og Sønderborg Kommune. Målet er at få erfaring med, hvordan man i energi- og miljøplanlægningen kan integrere klimastategier i den overordnede kommuneplanlægning, sådan at klima, bæredygtighed og vedvarende energi integreres langt tydeligere i kommuneplanlægningen.
Klimakommune
Frederikshavn Kommune har som den første kommune i Danmark underskrevet en Klimakommuneaftale i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening.
Frederikshavn Kommune har indgået aftalen for at vise, at man lokalt kan gøre en indsats for at nedbringe CO2 udslippet og dermed bidrage til at løse nogle af de menneskeskabte klimaproblematikker, som vi i dag står overfor.
Aftalen sætter fokus på, at Frederikshavn Kommune som virksomhed går forrest og nedbringer CO2 udslippet fra de kommunens bygninger og køretøjer. Med Klimakommuneaftalen har kommunen forpligtet sig på at reducere CO2-udledningen med tre procent pr. år.
Spar 2004
Spar 2004 er navnet på Frederikshavn Kommunes energispareprogram. Programmet har til formål at nedbringe energiforbruget i de kommunale bygninger i tråd med Klimakommuneaftalen.
Sparemålet er indgået i samarbejde med Elsparefonden og forpligter kommunen til at nedbringe energiforbruget med 1,25 procent pr. år i alle dens bygninger. Pengene, der spares, bruges til at investere i energirigtige tiltag, uddanne teknisk personale, motivere bygningernes brugere samt til at lave energistyring af kommunens bygninger.
Hvert år laves der et grønt regnskab for de kommunale bygninger, hvor de forskellige aktiviteter beskrives og resultaterne af aktiviteterne gøres op.
Tovholder for 'Grøn Kommune'
Bo Niebuhr
Tlf.: 9845 6208
Mail: bonb@frederikshavn.dk